Helt ærligt: jeg bliver glad af at tænke tilbage på min sidste skoledag!

Det er absolut ikke en hemmelighed, at for ekstremt mange er sidste skoledag en oplevelse, de er overbevist om, at de vil mindes hele livet. Utallige glæder sig til deres sidste skoledag virkelig mange uger i forvejen. En persons sidste skoledag kan nærmest karakteriseres som en overgangsrite. På nøjagtig samme måde som den katolske konfirmation, pointerer den sidste skoledag fasen fra lille pus til voksen. Lige på den anden side lurer voksenlivet med ansvar. Historisk feltarbejde har tydeliggjort, at modsætningsforholdet mellem barn og voksen er et grænseskel, der fødtes med den moderne tid. Når man anskuer det historisk, er denne adskillelse absolut ej noget naturgivent, men derimod noget, som er skabt i en speciel epoke. Og dét er akkurat dét en antropologisk undersøgelse er i stand til at eftervise. Jeg mindes med tårer i øjnene min sidste skoledag, hvor alle mine veninder havde været ude og købe sidste skoledag kostumer. Jeg nød at være i ført et kostume, dengang da jeg var knap så gammel, så jeg var oppe og ringe!

Min sidste skoledag er et skønt minde. I mit professionelle liv er jeg sociolog, og har derfor klarlagt dé betydninger, personer associerer med deres sidste skoledag. For størstedelen er deres sidste skoledag alfa og omega, og vi har udforsket, hvilke forståelser, som sidste skoledag får tillagt. Jeg beskæftiger mig med at undersøge, hvorledes individer og deres livsverdener tager sig ud. Kollegaer og jeg har gennemført et feltarbejde under en sidste skoledag, hvor jeg sammen med de andre udforskede de unge folks selektion af sidste skoledag kostumer. Dét kom der en afgørende artikel ud af, der akkurat er blevet udgivet på et forlag. Så hvis nogen derude finder det væsentligt at læse usandsynligt meget mere om den sidste skoledag som et teenage-fænomen, kan de mennesker opstøve kollegaernes og min undersøgelse i den nærmeste Academic Books lige nu! Det er god viden, kan vi bedyre. Så hvis I investerer i vores undersøgelse, er det ik kun mig til gode…